Naboen var inde og låne plæneklipperen i eftermiddags.
- Nåh...øv...så ser vi ikke mere til den.
- Hvorfor dog ikke?
- Det er hans...

Tro kan flytte bjerge men lidt almindelig sund fornuft kan få
en til at gå uden om.

 

Far! Thomas fra klassen sagde at jeg ligner dig."
- "Ok, hvad sagde du så?"
- "Ikke noget. For han er stærkere end mig

Så var der den om meteorologen der kom på hospitalet fordi
han havde problemer med vejret.

Har du hørt at myg kun angriber folk med en bestemt blodtype?
- Hvordan finder de så dem, der har den rigtige blodtype?
- De tager stikprøver!

 
Dommeren til det upålidelige vidne: - Hr. Hansen, De er vel klar over, hvor meget De kan få for at vidne falsk i retten?

Hansen: - Tjaaa, chefen nævnte noget med en tur til Thailand med alt betalt…


Lidt at tænke over!

Bliver fisk tørstige?

Hvordan smider man en affaldscontai-ner væk?

Hvorfor er der kun et mono-poltilsyn?

Hvorfor er ordet "forkor-telse" så langt?

Hvis en forret-ning har døgn-åbent, hvorfor har den så lås på døren?

Er der et andet ord for "syno-nym"?

Er sterilitet arveligt?

Hvis du kører med lysets hastighed, hvad sker der så når du tænder forlygterne?

Hvordan ved man at det er på tide at stemme sin sækkepibe?

Hvis du har været halvdød af skræk 2 gange, hvad sker der så?

Hvis der er 0 grader i dag, og det bliver dobbelt så koldt i morgen, hvor koldt er det så?


 

 

  HISTORIER

 

MÅ JEG FÅ EN FRIDAG????

Jeg bad min chef om en fridag. Her er hvad han svarede:Nå - så du vil have en fridag. Ved du egentlig hvad du beder om?
Året har 365 dage, men du arbejder jo ikke hver dag.
Under årets 52 uger har du fri 2 dage hver uge.
Så er der 261 dage tilbage hvor du kan arbejde.
Håber du kan følge med!

Du har fri 16 timer hver dag, det er sammenlagt 170 dage, - så er der 91 dage tilbage hvor du kan arbejde.
Hver dag skal du have frokost i 1 time - det bliver sammenlagt 48 dage.
Det betyder at der er 43 dage tilbage, hvor du kan arbejde.
Der er i gennemsnit seks helligdage om året. Så er der 37 dage tilbage hvor du kan arbejde.
Hver dag tager du ca. 10 minutters kaffepause - det er sammenlagt 11 dage.
Nu er der 26 dage tilbage hvor du kan arbejde,
Så har du ret til 25 dages ferie.
Tilbage er der 1 dag
-OG DEN FÅR DU F...... IKKE FRI PÅ

SÅ VAR DER DEN OM VARMLUFT-BALLONEN

En mand i en varmluftballon indså at han var faret vild. Han reducerede højden og så en kvinde nede på jorden.
Han gik længere ned og råbte til kvinden:
"Undskyld, men kan du hjælpe mig?
Jeg har aftalt et møde med en ven for en time siden, men jeg ved ikke hvor jeg befinder mig!"
Kvinden nede på jorden så op og svarede:
"Du befinder dig i en varmluftballon ca. 30 fod over havet 550 41' 47" nordlig bredde, og 100 12' 47" vestlig længde."

"Du må være tekniker" sagde manden.
"Det er jeg ", svarede kvinden, "men hvordan vidste du det?"
"Tja" sagde manden "alt hvad du har sagt er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om hvad jeg skal bruge oplysningerne til, og faktum er, at jeg stadig ikke aner hvor jeg er.
Det eneste jeg har fået ud af din hjælp er at jeg er blevet endnu mere forsinket."
Kvinden på jorden svarede: "Du må være leder".
"Det er jeg" sagde ballonskipperen "men hvordan kunne du vide det?"
"Meget enkelt - Du ved ikke hvor du er, eller hvilken vej du skal. Du er kommet op ved hjælp. Du har indgået en aftale du ikke er i stand til at holde, og forventer at mennesker under dig skal løse dit problem.
Faktum er at du befinder dig i samme situation som du gjorde før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl".

KAOS eller STAVNING

Det skulle være ganske vist, at en tekst er læselig selvom man skriver de enkelte ords bogstaver
i vilkårlig rækkefølge, når bare de to første og de to sidste bogstaver er korrekte.
Prøv at læse følgende eksempel:
 
En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgand har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar, selv om de andre bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled.

Tænk - at ens hjerne i den grad har vænnet sig til trykfejl, at man kan læse sådan en omgang volapyk.

HÆVNEN ER SØD!

Hun tilbragte den første dag med at pakke alt ned i kasser. Den anden dag kom flyttefirmaet og hentede det hele. Tredie dag satte hun sig for sidste gang ved det skønne spisebord, tændte et par levende lys, satte noget god musik på og spiste en stor portion friske rejer, lidt russisk kaviar, og drak en flaske Chardonnay.
Da hun havde spist, gik hun rundt i hvert eneste rum og stoppede rejerester ind i enderne på alle gardinstængerne. Så gjorde hun rent i køkkenet og forlod huset.
Da manden kom tilbage til huset med sin nye kæreste var de første dage præget af lutter lykke og glæde.Så begyndte huset så småt at lugte. De prøvede alt - støvsugede, vaskede og luftede ud. Ventilationskanalerne blev tjekket for at finde eventuelle rester af døde mus, tæpperne blev renset, og duftfriskere blev hængt op overalt. Tapeterne blev udskiftet. Intet hjalp. Vennerne holdt op med at komme på besøg. Håndværkere gjorde alt for ikke at komme til at arbejde i huset.
På det tidspunkt kunne de heller ikke selv holde det ud længere, så de besluttede at flytte. En måned senere havde de endnu ikke fået solgt huset, selv om prisen var halveret. Rygterne gik, og ejendomsmægleren holdt op med at besvare deres opringninger. Til sidst var de nødt til at tage et stort banklån for at betale for et nyt hus. Eks-konen ringede til manden og spurgte hvordan det gik. Han fortalte hende hele historien om det rådnende hus. Hun lyttede medfølende, og sagde at hun egentlig savnede sit gamle hjem forfærdeligt meget, og gerne ville købe det tilbage. Manden gik med til at sælge huset til hende for en tiendedel af markedsprisen hvis hun skrev under på kontrakten med det samme - og det gjorde hun.
 En uge senere stod manden og hans kæreste i huset for sidste gang - de lo lykkeligt. De var lettede da flyttefirmaet kom og hentede alle deres ting for at køre dem til det nye hus.
- - Inklusive gardinstængerne!!!

 

ER EN COMPUTER HUNKØN ELLER HANKØN?

Mændene mener den må være hunkøn fordi:
  1. Kun deres konstruktør fatter deres intene logik.
  2. Det medfødte sprog de bruger til at kommunikere indbyrdes, er komplet uforståeligt for andre.
  3. Selv den mindste fejl lagres i langtidshukommelsen for senere gennemgang.
  4. Så snart man har udvalgt en, kan man spendere halvdelen af sin løn på tilbehør.
Kvinderne mener derimod den må være hankøn fordi:
  1. De skal være tændte før man kan få dem til noget som helst.
  2. De har tonsvis af data, men evner ikke at tænke selvstændigt.
  3. Det hedder sig de skal hjælpe dig med dine problemer, men halvdelen af tiden er de problemet.
  4. Så snart man har udvalgt en finder man ud af at man kunne have fået en bedre model, hvis man bare havde ventet lidt.

 

ER DU GOD TIL AT REGNE DEN UD?

  1. Der er 5 huse
  2. Englænderen bor i det røde hus
  3. Svenskeren har hund
  4. Der drikkes kaffe i det grønne hus
  5. Danskeren drikker te
  6. Det grønne hus ligger til højre for det hvide hus
  7. Manden der ryger "Long" holder fugl
  8. I det gule hus ryger man "Kings"
  9. I det midterste hus drikker man mælk
  10. Nordmanden bor i det første hus
  11. Manden der ryger "Cecil" bor i huset ved siden af det hus hvor man har kat
  12. Man ryger "Kings" i huset ved siden af det hus hvor der findes en hest
  13. Manden der ryger "North State" drikker øl
  14. Tyskeren ryger "Prince"
  15. Nordmanden bor ved siden af det blå hus
  16. Man drikker vand i huset ved siden af huset hvor man ryger "Cecil"
Alle husene har hver sin farve
Alle beboere har hver sin nationalitet
Alle beboerne holder hver sit slags husdyr
Alle drikker forskellige drikke
Alle ryger forskellige cigaretmærker

SPØRGSMÅL:   HVEM EJER ZEBRAEN????

Send mig en mail når du har svaret så skal jeg fortælle om du har ret.

 

Denne side er sidst opdateret 22-07-2011